Formålet er at medvirke til, at smallere værker kommer rundt i landet på en bæredygtig turné, samt at et større publikum i hele Danmark får glæde heraf.
Smallere værker er værker, der er genreudvidende, som udforsker scenekunsten, som præsenterer nye æstetikker, som gentænker scenekunstens formater, og som er kunstnerisk risikovillige.