Scandinavia-Japan Sasakawa Foundation blev grundlagt i 1985. Fonden har til formål at udbygge venskabelige relationer mellem de fem nordiske lande og Japan; at fremme udveksling mellem Norden og Japan; at øge international forståelse samt at medvirke til opnåelse af verdensfred. Fondens kapital udgøres af en donation fra Nippon Foundation (Nippon Zaidan). Fondens formål søges fremmet gennem økonomisk støtte til forskning, udvikling, uddannelse og undervisning inden for medicin, de humanistiske og sociale videnskaber, naturvidenskaber, de tekniske videnskaber og kultur.