Din komplette guide til at finde finansiering med Find Fonden
Velkommen til denne første artikel i Find Fondens “how-to”-serie, hvor du bliver klædt godt på til fundraisingrejsen – hele vejen fra drøm til virkelighed. I denne artikel fokuserer vi på, hvordan du bedst finder relevante fonde, legater og andre finansieringsmuligheder.
Målet er at gøre det lettere at søge, lettere at forstå og lettere at lykkes med fundraising.
Hvad er Find Fonden?
Find Fonden er en brugervenlig, modtagerrettet platform, som giver dig det komplette overblik over alle relevante fonde, puljer og legater. Vi har vendt den traditionelle fondsdatabase på hovedet ved at tage udgangspunkt i dit specifikke formål og rangeret søgemulighederne efter din chance for bevilling. Det betyder, at:
- Du sparer tid på at finde de rette søgemuligheder.
- Du øger sandsynligheden for at finde den rigtige pulje.
- Du holder fokus på dit projekt fremfor processen.
Find Fonden er for alle, der mangler midler. Uanset om I er en forening, privatperson, virksomhed eller offentlig instans, er der fundraisingmuligheder for jer hos Find Fonden.
I denne how-to kan du lære mere om:
- Hvilke typer søgemuligheder findes der?
- Hvordan er Find Fondens database bygget op?
- Sådan finder du relevante fonde, puljer og legater
Hvilke typer søgemuligheder findes der?
Et overblik over afsenderkategorier og dækning
Som illustreret ovenfor findes der fire forskellige typer af afsenderkategorier – dvs. hvem der står bag puljerne og fondene.
Find Fonden dækker over 99% af alle danske og europæiske søgemuligheder, samt en betydelig del af de internationale puljer. Databasen opdateres dagligt, hvilket sikrer, at du altid har adgang til de nyeste muligheder.
Hver måned tilføjer vi omkring 100 nye søgemuligheder, og der foretages ca. 800 opdateringer af eksisterende puljer. Vi stræber konstant efter at være Danmarks mest komplette fondsdatabase, med målet om 100 % dækning – uanset afsenderens type.
Find Fonden skriver, bedømmer og kategoriserer manuelt al information om alle søgemulighederne. Det er jeres garanti for, at databasen er skræddersyet til netop jeres behov.
Fondslandskabet er stort – med over 10.000 søgemuligheder og over 40 mia. kr. uddelt hvert år, er der rig mulighed for at finde finansiering. Opgaven er derfor at gøre det nemt at finde rundt i – for finansieringsmulighederne eksisterer.
Hvordan er Find Fondens database bygget op?
- for idrætsforeninger, klubber m.fl.
- for kulturinstitutioner, museer m.fl.
- for organisationer med fokus på lokalsamfund, civilsamfund m.m.
- for privatpersoner som bl.a. søger til videreuddannelse, sygdom & nød m.m.
- for
forskere, vidensinstitutioner, regioner m.fl.
- for erhvervsdrivende, start-ups og iværksættere
En søgemaskine med modtageren i centrum
Find Fondens søgemaskine er vendt på hovedet sammenlignet med traditionelle databaser. Du skal ikke starte med at vælge, om du søger “Fonde & legater” eller “EU-puljer”. Det er vores opgave at finde de puljer, der matcher dine behov – ikke din opgave at kende strukturen i det komplekse fondsunivers.
I stedet for at tage udgangspunkt i, hvem der udbyder midlerne, tager vi udgangspunkt i dig som ansøger. Søgemulighederne er derfor først og fremmest kategoriseret efter hvem du er, og derefter efter hvad du søger støtte til.
Kort sagt: Du skal ikke forstå fondslandskabet – fondslandskabet skal forstå dig.
Derfor er alle puljer opdelt i seks overordnede hovedkategorier. Her vælger du blot den kategori, der passer bedst til din organisation, din type eller dit formål.
Der vil være tilfælde, hvor man går på tværs af flere kategorier. Derfor kan det være en god idé at prøve forskellige kategorier for at finde flest mulige relevante muligheder.
Sådan finder du relevante fonde, puljer og legater
- hvad skal bevillingen bruges til?
- hvor stort er finansieringsbehovet?
- hvem får gavn af bevillingen?
- hvem er modtageren?
- hvad er jeres geografiske placering?
Hvordan fungerer søgemaskinen i praksis?
Når du har valgt en overordnet kategori, kan du filtrere søgemulighederne yderligere – f.eks. ud fra hvad du søger støtte til, hvor meget du søger, og hvem der får gavn af bevillingen.
Dette kaldes kategorisøgning. I praksis betyder det, at søgemuligheder, som ikke matcher de valgte kriterier, fravælges automatisk. Du skal dog ikke være bekymret for at være for snæver i dine valg – f.eks. hvis du vælger en specifik kommune, vil puljer, der uddeler på tværs af kommuner, stadig fremgå, så længe de dækker din valgte kommune. Søgemaskinen sorterer altså kun de irrelevante puljer fra.
Eksempelvis vil en pulje med en maksimal bevilling på 10.000 kr. ikke blive vist, hvis du har angivet et behov på 1.000.000 kr.+
Efter filtreringen får du en rangeret resultatliste, hvor søgemulighederne prioriteres efter, hvor godt de matcher dine behov.
Vi anbefaler, at du eksperimenterer med dine kategorivalg – små ændringer kan give adgang til nye og relevante muligheder.
Få en skræddersyet rangering af de relevante søgemuligheder
Har du brug for en endnu mere præcis og personlig rangering, kan du bruge vores semantiske søgning. Her kan du skrive en kort tekst, hvor du med dine egne ord beskriver, hvad du søger støtte til.
Semantisk søgning anvender maskinlæring til at forstå mening og kontekst, snarere end blot at matche enkelte ord. Det betyder, at du ikke behøver finde de “rigtige” nøgleord – du kan formulere dig naturligt, og algoritmen vil analysere betydningen bag din tekst.
Denne metode er særlig effektiv, når der er mange relevante søgemuligheder – som f.eks. i videnskabskategorien – hvor semantikken hjælper med at skabe en mere specifik og meningsfuld resultatliste. Desuden fungerer søgningen på tværs af forskellige formuleringer og sprogvariationer.
Find Fonden har selv udviklet den bagvedliggende algoritme, som kombinerer kvalitative og kvantitative fondsinformationer med vektoriseret-søgning baseret på neurale netværk.
Sådan bruger du semantisk søgning:
- Brug først “kategori-søgning”, for at indsnævre søgemulighederne.
- Beskriv dit projekt kort.
- Få en skræddersyet rangliste med de bedste matches.
- Vælg de fonde, der matcher dit projekt bedst.
For det bedste resultat, start med at indsnævre dit søgefelt med kategori-søgningen – og vær ikke bange for at afprøve forskellige formuleringer i fritekstbeskrivelsen. Du behøver ikke skrive perfekt – bare skriv, hvad du søger støtte til.
Søgemulighederne rangeres derefter ud fra den semantiske relevans (0-100%), og kombineres med andre faktorer som tid til næste ansøgningsfrist, bevillingsstørrelse og lignende kvantitative parametre.
Resultatet er en skræddersyet rangering af de relevante søgemuligheder.
Gør drømmen til virkelighed med Find Fonden
Drømme, idéer og projekter er der ikke mangel på. Uanset om det er i startup-miljøet, foreningerne, kulturinstitutionerne, vidensinstitutionerne eller hos den enkelte kunstner, udøver eller iværksætter, er finansiering ofte den primære stopklods.
Find Fonden løser denne udfordring ved at give et komplet overblik over finansieringsmulighederne, være tidsbesparende for brugerne, og holde sig opdateret på de evigt skiftende finansieringsmuligheder.
Med denne “how-to” håber vi du er klædt på til at tage første skridt på fundraisingrejsen – nemlig at finde de rigtige søgemuligheder.
I løbet af sommeren vil vi tage næste skridt på fundraisingrejsen – navnligt hvordan vi sikrer den gode ansøgning, det gode budget og den rigtige projektplan. For en ting er at finde fonden, noget helt andet er at få fonden.