Der findes rigtig mange ildsjæle i Danmark og rigtig mange hjertesager – lige fra store, landsdækkende sager til de helt små, nystartede græsrødder, der hjælper i det nære.
PFA Brug Livet Fonden ønsker at give en hjælpende hånd til ildsjæle i deres arbejde med at hjælpe andre til at bruge livet. PFA Brug Livet Fonden ser ildsjæle som personer, der med et stort personligt engagement arbejder og brænder for en hjertesag.
PFA Brug Livet Fonden ønsker derfor at støtte direkte og der, hvor vi kan gøre den største forskel. Det gælder både hjertesager, der er kendte i offentligheden og mindre sager, der fx hjælper lokalt eller er nyopstartede og har brug for støtte i form af et økonomisk skulderklap eller anden hjælp til at skabe opmærksomhed om deres arbejde.