Prisen er stiftet 1994 og opkaldt efter daværende chefredaktør Laust Jensen. Den er uddelt 11 gange i årene 1994 til 2011.
Kriterier for at komme i betragtning til prisen er:
Danske journalister i en hvilken som helst alder og på et hvilket som helst niveau i karrieren.
Forudsætningen er, at den pågældende ved idéudvikling og ihærdighed har ydet en ganske særlig indsats for pressen og det medie, han/hun tjener.
Den særlige indsats kan være ydet ved inspiration, igangsætning, idéudvikling, redigering, redaktionel- eller anden administration.