Borgere, foreninger, boligafdelinger mv., som gerne vil gøre en indsats for naturen og miljøet, kan få en håndsrækning fra kommunens natur- og miljøpulje.
Man kan søge om tilskud til lokale aktiviteter – for eksempel, oplysning, afholdelse af arrangementer og andre lokale miljøtiltag. Der gives ikke tilskud til kommercielle aktiviteter eller aktiviteter, hvor der ikke er offentlig adgang.
