Ældreprisen anerkender og sætter fokus på de mange positive ting, der sker blandt ældre i Gladsaxe. Den anerkendte pris uddeles hvert år til en eller flere borgere, som har ydet en ekstraordinær frivillig indsats i arbejdet for ældre – for eksempel inden for foreningslivet, er gået nye veje, har sat nye initiativer i gang eller bidraget til udviklingen af det frivillige sociale arbejde for ældre.