Det fremgår af kommissoriet, at Grønlands Forskningsråd og Danmarks Frie Forskningsfond har fået i opdrag, i fællesskab, at indstille et mindre antal egnede kandidater til Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke og uddannelses- og forskningsministeren til posten som forskningsleder for den kommende historiske udredning af forholdet ml. Grønland og Danmark.
Med dette åbne opslag har alle – offentlige såvel som private organisationer og enkeltpersoner – mulighed for at komme med ét eller flere forslag til kandidater, herunder at foreslå sig selv som kandidat. Forskningslederen vil blive udpeget af Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke og uddannelses- og forskningsministeren.